Tillidsrepræsentanten er synlig på byggepladsen


Vi løber stærkt for Garmin


Ny formand: Det bliver i familien


Kursusdage: Vi bygger på viden, kvalitet og stærke kompetencer


Vi er enormt stolte over at modtage CSR People-mærket


Efter 38 år takker Jacob af som projektleder


En fantastisk julegave; CSRpeople 2024


PH Montage holder julelukket


Ejerskifte hos PH Montage


Nye celler i Sønder Omme


Hotel Scandic The Mayer i Aarhus har fået vokseværk


’Helheden bf C’ mellem Brabrand og Gellerupparken er i øjeblikket byggeplads


Den vigtige arbejdskultur: Når kollegaer føles som familie


På Willemoesgade i Trøjborg, bygges der lige nu 114 lejligheder i 5 plan og 2 kælderetager til parkering


Nyt moderne vandværk i Middelfart


Forbedring af vores misbrugs- og alkoholpolitik


Brian Hvilshøj – En kendt figur i branchen og hos PH Montage


Fra selvstændig til salgschef hos PH Montage


Vores strategiske beslutning hedder Lasse


Thy til sidst!


Nærmest født til jobbet som sjakbajs


Vejen banet for indflytning


På arbejde i Thor Pilsnerens fødeby og baghave


Jimmi tager den for hele holdet


Fra byggeplads - til kontorarbejde


Bag hvert projekt hos os står disse stærke kvinder


Kragelunds Kurts nye kald


PH magasinet 2022


E-learning med BMS igangsat


Indirekte skummer vi fløden af den succes, Thise Mejeri har


’Den Gaml’ og hans sjak


Julemandens hjælper


PH magasinet december 2021


Mød Anders Handberg


Mød Peter Søndergaard


To stærke PH-profiler om deres nedtur og turen tilbage


Mød Martin Philbert


Hun sørger for, at sikkerheden og kvaliteten er i top​


Vi er meget glade for at kunne byde velkommen til Anja Hosbond Godsk, som tiltrådte 3. september i vores nyoprettede stilling som Sikkerheds- og Kvalitetskoordinator. Vel nok et af vores vigtigste fokusområder…

​​41-årige Anja kommer til PH Montage med en solid baggrund. I tolv år drev hun selvstændig malerforretning og uddannede sig siden som Bygningskonstruktør. Det har bragt hende rundt i landsdelen, men nu vil hun på kontordage kunne gå til og fra arbejde, idet hun privat bor med sin mand og to børn i Spøttrup.

Grøn omstilling i Hvidbjerg


800 betonelementer forvandlet til P-hus


Mød Bo Henriksen


Værkstedets stærke firkløver


Johnny får en ny rolle!


PH Magasinet juli 2021


Vi gør livet sværere for indbrudstyve!


Sjakbajsens nebengesjæft


Vi har skabt basis for mindst 360 indflytningsfester


Johnny har en del fans på krogen


PH Magasinet december 2020


Værktøjsregistrering implementeret på byggepladserne


Peter fra Stennevad udtaler


Casa udtaler: PH er skarpe og fleksible


Danhostel Horsens udtaler


Mød makkerne, Mads & Mikkel


PH Magasin Sommeren 2020


PH Montage byder Rikke velkommen


Da Harald skød i vejret med tre etager


Dedikeret sjakbajs om montageopgave i Roskilde


Montørerne kom i skudlinjen, da fotografen var forbi Thors Bakke


Ændringer hos PH Montage a/s


Som I sikkert ved, har vi her hos PH Montage længe arbejdet på at planlægge et generationsskifte, der skal lede os trygt ind i fremtiden. I 2017 trådte fire medarbejdere fx ind i ejerkredsen, og nu styrker vi virksomheden og organisationen yderligere:

Pr. 1. juni 2020 bliver Carsten Betzer direktør foruden Kasper Kristiansen.​

Ansvarsfordelingen bliver, at Carsten primært får ansvar for salg og kalkulation, mens Kasper tegner sig som ansvarlig for økonomien.​

På sigt er det herefter planen, at Carsten over en årrække køber flere af Kaspers aktier og til slut overtager det ledelsesmæssige ansvar 100%.​

PH Montage vil overordnet blive drevet videre på det nuværende værdigrundlag. Dvs., at vi fortsat tager vores forretning alvorligt og har stor vægt på tillid og åbne relationer.​

 

Foranstaltninger for håndtering af corona hos PH Montage


”Vi følger selvfølgelig situationen nøje og tager alle de forholdsregler, det er os muligt. Indtil videre kører vi videre som hidtil. VI har masser af projekter i gang og ansætter pt masser af nye folk til montagearbejdet.

Jeg skal selv til Sjælland i næste uge og besigtige projekterne, samt forbi vores faciliteter i Greve for at opstille ekstra dispensere med håndsprit.​

Alle medarbejdere har fået udleveret håndsprit, og er blevet grundig informeret om de kommende ugers ændrede foranstaltninger.​

Det er en prekær situation vi alle står i, og vi forsøger efter bedste evne, at få hverdagen til at fungere så gnidningsfrit som muligt til gavn for alle vores medarbejdere og samarbejdspartnere”​

Anja Hosbond Godsk, Sikkerheds- og kvalitetskoordinator hos PH Montage

Forbedret uddannelsesprogram til anhuggere/montører


At arbejde som anhugger er en betroet stilling. Det kræver viden, disciplin og fuld opmærksomhed at fastgøre løftegrej i betonelementer forsvarligt. Ellers kan det få alvorlige konsekvenser. Gennem flere år har vi i forbindelse med oplæringen af nye anhuggere anvendt et digitalt uddannelsesprogram (E-learning) fra BMS. Dette er udviklet og netop opgraderet til en ny og mere brugervenlig version.

​​Arbejdstilsynet anser anhuggerens/montørens arbejde som farligt. Derfor har de fremsat krav om, at virksomheder som vores skal tage ansvar for grundig instruktion og vejledning i de forskellige opgaver, vi tilbyder i markedet. Og som myndighed fører de løbende tilsyn med, at det overholdes.

​Det imødekommer vi med omtalte uddannelsesprogram udviklet af BMS, der som Europas ledende indenfor lift- og kranarbejde virkelig ved, hvad sikkerhed betyder. Desværre har vi gennem tiden fået påtaler af Arbejdstilsynet her hos PH Montage. Det havde vi gerne været foruden, og vi har siden gjort os meget umage for at undgå det. 

Med smart app beviser vi nemt kvaliteten af vores arbejde


Bygge- og anlægsbranchen sætter spor for eftertiden. Det bevises af imponerende og flere hundrede år gamle bygningsværker overalt i verden. Desværre beviser saneringsprojekter også, at det modsatte kan være tilfældet. Det er dyrt, og derfor stilles der i dag store krav til kvalitetssikring. Indtil videre har den øvelse været tung for os rent administrativt, men nu har vi fået en app, der virkelig letter arbejdet.

​Fremover kan vi nemt registrere evt. fejl og mangler og anvende dette som dokumentation, når der efterfølgende er gennemgang af de byggerier, vi medvirker i.

​Registreringen foregår digitalt ved hjælp af en app med link til tegninger, GPS-koordinater og andre tekniske data vedr. et givent projekt. 

​​Nyhedsbrev- December 2019


​”Et slot i Skotland? – Det klarer jeg”


Kurt Mogensen er uddannet tømrer. Dog uden at have været træmand i bogstavelig forstand. Der skal derimod ske noget. For ham er vejen fra beslutning til handling altid kort. Så da Kurt erfarede, at der var flere penge i beton, lod han træet ligge og begyndte i forskellige projektansættelser som rejsemontør. I 1989 hørte Kurt og et par kammerater om PH Montage og et omfattende projekt i udlandet, og snart var de på opgaven med passene pakket.

Målet for deres rejse lå i Skotlands hovedstad, Edinburgh. Her var en byggeopgave i fuld gang, der beskæftigede ca. 100 andre montører fra PH Montage. Den var meget over gennemsnittet for de opgaver, montørerne på det tidspunkt havde erfaring med. – Et luksushotel, der skulle se ud som et slot fra middelalderen og bestå af moderne faciliteter. Bl.a. med et stort parkeringsanlæg i fem plan, der var projekteret med støbning og armering direkte på stedet.

Videre til Tyskland lige efter murens fald
At rejse et slot til aftalt tid og i aftalt kvalitet krævede effektiv planlægning og gode kommunikationsevner på tværs af forskellige sprog og ansvarsområder, og det viste Kurt talent for. En tid efter ankomsten til Skotland fik han derfor ansvar som sjakbajs i resten af projektets forløb på i alt 10 måneder. Herefter fortsatte Kurt som virksomhedens mand. Primært på opgaver i udlandet, hvor tiden i Tyskland efter murens fald, står som et stærkt minde for Kurt. Han fortæller:

- Murens fald var et symbol på den kolde krigs afslutning, og det lå ligesom i luften, at der nu skulle ske noget godt. Der skulle bl.a. renoveres og bygges nyt i ekspresfart i den gamle østblok, og der blev hentet arbejdskraft fra udlandet. Det var østtyskerne helt sikkert glade for, tror jeg. I hvert fald til det gik op for dem, at deres håndværkere gik til sulteløn i forhold til os vesterlændinge. Det var bittersød tid med en anspændt stemning på byggepladserne. Det var synd for dem; det tænkte jeg da over.

På det tidspunkt i livet var Kurt i begyndelsen af trediverne med kone og to små børn. Arbejdstiden lød på fire uger i udlandet og en uge hjemme i Danmark. Det var både han og konen indforstået med. For trods afsavnet var lønforholdene gode med skattefri rejsegodtgørelse osv. I fritiden blev overskuddet bl.a. brugt på familien og forbedringer af hjemmet i Kragelund ved Silkeborg, lige til skæbnen ændrede billedet.​

At have held i uheld
I 1995 pådrog Kurt sig en rygskade. Den satte en stopper for hans fysiske formåen og livet som rejsemontør og placerede ham i stedet i sit nuværende job som projektleder for PH Montage. Det skal ingen have ondt af ifølge Kurt. Han forstår at balancere et positivt livssyn med faglig pondus – og netop af den grund nyder stor anseelse blandt kollegaer og samarbejdspartnere. 

Årets julegave til os selv bliver digital timeregistrering


Det har længe været et stort ønske for os at kunne digitalisere den timeregistrering, der er nødvendig for vores drift. Vi har valgt et system, der passer til vores behov, men lige nu arbejder udbyderen på nogle justeringer til bl.a. vores fordel. Derfor bliver det først i begyndelsen af 2020, vi introducerer og implementerer systemet, der med garanti vil gøre mange ting nemmere og bedre for os alle.

Det nye system er som udgangspunkt computerbaseret. Dog kan det downloades som en app til implementering på mobiltelefonenheder, hvilket de fleste sikkert vil foretrække hos os.

De åbenlyse fordele
Systemet interagerer med vores økonomistyringssystem og har op til flere smarte funktioner. Fx er det muligt at kopiere seneste registrering, hvis den næste dags arbejde er identisk. Derudover vil søgning på projektets navn automatisk linke til det konkrete sagsnummer.

Claus Bo Jørgensen fra 5E Byg udtaler sig om vores samarbejde


”I videst muligt omfang bruger vi PH Montage i de tilfælde, hvor leverandøren af betonelementer ikke har inkluderet montage i prisen, og det spiller bare hver gang. Selv, hvis der opstår udfordringer, PH Montage ikke har haft indflydelse på, lades vi aldrig i stikken. Fx i forhold, hvor leverede betonelementer ikke passer helt korrekt.​

 

TV2 Vejret besøgte Johnny i kranen


Lørdag aften var vores kranfører Johnny at finde på skærmen i TV2’s vejrudsendelse. Her viste han fra 52 meters højde, vejrværten Ellen Nybo Hansson rundt i kranen, som pt står på en byggeplads i hjertet af København.

Baggrunden for indslaget var en snak om de udefrakommende faktorer, der kan påvirke arbejdet som kranfører på et stort byggeprojekt. Her spiller det omskiftelige danske vejr en stor rolle i den daglige udførelse af jobbet. 

 

En dag med fokus på fælleskab og mental sundhed


Den 10. oktober kaldes også Danmarks Mentale Sundhedsdag, hvilket Velliv Foreningen hvert år støtter op om ved at uddele penge til virksomheder, der sætter fokus på medarbejdernes mentale sundhed. I år imødekom foreningen PH Montages ansøgning og bevilligede os 10.000 kr. til afvikling af et medarbejderarrangement med fokus på mental sundhed og et godt fællesskab på arbejdspladsen.

​Ud fra kriterierne om at arrangementet skulle ske i regi af arbejdspladsen og skabe samtale og læring om mental sundhed i arbejdslivet, bestod vores arrangement af en hyggelig ”walk and talk” ved Skive fjord og Krabbesholm skov.​

Poul Sloth fra BMS udtaler sig om vores samarbejde


”Jeg har snart været ansat et halvt århundrede hos BMS, og samarbejdet med PH Montage går omtrent lige så lang tid tilbage. Det giver selvfølgelig stor tryghed i relationen begge veje at have kendt hinanden længe. Men uanset denne tidsfaktor er jeg sikker på, at PH Montage i enhver relation gør sig umage.

Dels i forholdet til aftaler, dels i forhold til sikkerhed. Endelig er de gode til at forny sig trods alderen. PH Montage hænger aldrig fast i vaner, hvis en ny måde at gøre tingene på giver bedre mening. – Det er da at ældes med ynde, synes jeg.”

Poul Sloth
Salgskonsulent hos BMS A/S​

Se timeline video af Horsens projekt


Jobbet på Lilli Gyldenkildes Torv i Horsens lakker mod enden, og sikke et spændende projekt det har været. De sidste 30 uger har stået på hårdt arbejde med mellem 70-100 lastbiler ind og ud af byggepladsen på de travleste dage. Alt sammen for snarest muligt at kunne præsentere et helt nyt boligområde på den gamle Kvickly-grund midt i Horsens.

​Det skønne område tæt ved Bygholm Å, kommer til at bestå af 25.000 kvm boliger og fine fællesområder, som skal huse såvel familier som studerende.

 

​​Nyhedsbrev- Sommer 2019​


Med Frede på holdet er vi talstærke i dobbelt forstand


I takt med byggebranchens positive udvikling, og fordi vi går samvittighedsfuldt og professionelt til opgaverne, er vores medarbejderstab vokset de senere år. Kort sagt er vi blevet et talstærkt hold, og med ansættelsen af Frede Møller Jakobsen får den betydning et twist. I en nyoprettet stilling som økonomichef skal han nemlig gå vores tal efter og beregne, hvordan vi både fastholder vores gunstige position og forbedrer os yderligere.​

59-årige Frede, som er uddannet revisor og privat bor i Hald med sin hustru Karina, har i mange år arbejdet på virksomheder i stil med vores. Her har han bl.a. medvirket til at afbalancere forholdet imellem forventninger og fakta til fordel for drift og trivsel.​

Et nyt kuld - hjertestartere!


Den tidligere ølkusk blev firmaets mand i over tre årtier


Tub med det borgerlige navn, Preben, har arbejdet hos PH Montage længere end de fleste. Efter planen takker han næste år af for at gå på pension, og her kommer han bestemt ikke til at kede sig. Det afslører livligheden og det gode humør i hans stemme, mens han adspurgt både fortæller om sin stilling hos PH Montage og om nogle af drømmene for tiden herefter.

​Det år, Preben begyndte hos PH Montage, var Ford Scorpio helt ny på markedet, og i lokalradioen sang Tina Turner ”We don’t need another hero”. Det var i 1985, og det fik hun nu ikke ret i, hvad Preben angik.

Trods sine kun 31 år trådte Preben tidligt i karakter som firmaets mand. Med sig havde han en solid erhvervserfaring. Lige fra udstået værnepligt, hyre på et fragtskib, alt-mulig-mand på diverse fabrikker toppet med otte år som ølkusk for Tuborg. Heraf navnet, Tub. Et navn, som Preben frivilligt tog, fordi de var tre med samme navn ud af de omtrent seksten medarbejdere dengang. Ifølge Tub kvitterede PH Montage til gengæld med tillid, hvilket altid har motiveret ham.

Finish og lækker madordning i Greve

Med årene voksede PH Montage sig større, og en ny generation overtog ledelsen. Tub har været med til det hele og er det stadig. Det er hans job at gennemgå og lægge sidste hånd på enhver montage, så den fremstår til perfektion. Det kan fx være at fylde huller efter og slibe ujævnheder, hvilket har stor betydning for kundernes tilfredshed. Æren deler Tub gladeligt med sin makker gennem tre år, John Trærup. Sammen med flere andre kollegaer arbejder de to på Sjælland i en fast turnus på fire dage ad gangen. Her bor de i Greve i en tidligere lagerhal, der for få år siden blev købt af PH Montage og ombygget/indrettet med bl.a. tredive soveværelser.

 

Derfor støtter PH Montage coloQuick Cycling


Det er et faktum, at et af Danmarks mest vindende cykelhold er coloQuick Cycling. Holdet, der har udspring fra Skive, har opnået sin gunstige position på et solidt fundament af talentmasse, hårdt arbejde, professionelt udstyr og sponsorstøtte fra virksomheder som fx PH Montage.​

Kort forklaret drives cykelholdet bestående af seksten ryttere sammen og hver for sig. I praksis vil det sige, at rytterne motiveres individuelt med hver sin udviklingsplan, der har afsæt i ambitionen for coloQuicks præstation som helhed. En opgave, der håndteres ned til mindste detalje af holdets fem sportsdirektører, som alle har psykologisk indsigt og indgående kendskab til cykelsporten.

Måske lyder det nemt nok. Men det er faktisk meget krævende at få individualister i alderen ca. 18-32 år, som sjældent træner sammen, til at lykkes så godt på et hold, som tilfældet er med coloQuick. Netop af den grund nyder coloQuick også stor respekt i branchen. – Det er bestemt ikke tilfældigt, at flere af holdets ryttere gennem tiden har formået at avancere og i dag cykler for berømte hold i verdenseliten.​

Så mange cykelløb bliver det til på årsbasis

I den kommende sæson (15. marts til og med 30. september 2019) går coloQuick hele tres cykelløb i møde, og forventningerne til holdets resultater er som altid tårnhøje. Løbene er fordelt i Danmark, Norge, Tyskland og Frankrig, og heriblandt står de ansatte hos coloQuick Cycling faktisk for at arrangere tre af dem.

Golf er en krævende fuldtidsstilling for stjernefrøet, Christian Dahl


​Som levevej kræver sport både talent og sponsorstøtte. I hvert fald i starten. PH Montage støtter 22-årige Christian Dahl fra Skive, der har sat alt ind på en karriere som professionel golfspiller.

​Det er kendetegnende for ethvert velfærdssamfund at gøre plads til den slags, der gør livet lidt sjovere for alle. Kultur og sport samler folk på tværs af sociale skel, køn og aldersgrupper. Det sker i to aspekter. Dels er der selve udøvelsen, dels underholdningsværdien.
Christian Dahl er udøver i golf, og det har han været, siden han kun var syv år. Dengang lokkede bedsteforældrene ham væk fra fodboldbanen og med på golfbanen, hvor deres begejstring for golf lynhurtigt smittede barnebarnet. De spiller stadigvæk, men Christian har for længst overhalet dem og forsøger nu at leve af sin sport. – Med et handicap på + 2,4 (under nul), ambitioner i retning af legendariske Tiger Woods niveau og en personlig mentor i den professionelle turneringsspiller, Knud Storgaard, ser hans fremtid da også lovende ud, trods lang vej endnu.​

Derfor er sporten sponsorafhængig

​Golf er både fysisk og mentalt hårdt arbejde med træning i næsten al slags vejr alle ugens dage, og lønnen falder i princippet kun ved sejr. Det er derfor, det er så vigtigt med sponsorstøtte og ikke mindst gå-på-mod til at skaffe den. Måske begunstiget af en studentereksamen indenfor handel var sidstnævnte forholdsvis nemt for Christian. På egen hånd tog han kontakt til PH Montage for at få sig en sponsoraftale, og det gik godt.

Vi har nu igen fået vores grøn smiley tilbage igen fra arbejdstilsynet!


Hos PH Montage vil vi gerne have et godt arbejdsmiljø og vi gør os umage for, at passe ordentligt på hinanden her i firmaet.​

Dermed har sikkerhed/arbejdsmiljø fortsat højeste prioritet. Vi er derfor glade for den grønne smiley, vi har nu.

Fuld koncentration når emnet er sikkerhed!


Nyhedsbrev- December 2018


3F Skive-egnen sætter fokus på vores arbejde


3F sætter positiv fokus på betonfaget hos PH Montage​

​Hos PH Montage satser vi på god, lokal arbejdskraft og ikke mindst et godt kollegaskab med en fælles målsætning om at gøre vores bedste. For hvis vi gør vores bedste, får vi alle gavn af det.

3F Skive-egnen har i denne udgave af deres medlemsblad været forbi en af byggepladserne, for at tale med de dygtige folk i marken.

Læs den spændende artikel om betonfaget og folkene fra branchen lige her.

​Martin fra PH Montage ligner en reklame for sund livsstil


Kun de færreste har en viljestyrke som 33-årige Martin Vangsgaard. Det lykkes ham for få år siden at komme ud af et mangeårigt stofmisbrug. Nu gælder det fremtiden, den betroede stilling hos PH Montage og målet om at gennemføre ’Mors 100 miles 2019’.

​Når tonstunge betonelementer skal løftes på plads med en kran, kræves både en dygtig kranfører og en ansvarsbevidst anhugger. Sidstnævnte er Martins job her hos PH Montage, og det har det været de sidste seks år. Som anhugger har man ansvar for at fastgøre løftetilbehøret og betonelementerne forsvarligt til hinanden. 

At arbejde med kraner og anhugning anses i industrien som farligt arbejde og kan forårsage alvorlige arbejdsulykker. Derfor kræver arbejdet medarbejdere, der bl.a. har en god fysik og er særligt årvågne af natur, og det er præcis, hvad Martin er ifølge direktør hos PH Montage, Kasper Kristiansen. Han fortæller om sin medarbejder: 

​- Martin har lige fra starten været en dygtig og stabil fyr, så da han for et par år siden ærligt kom og fortalte, at han privat havde et alvorligt misbrugsproblem, kom det ærligt talt bag på mig. Det havde han gået helt utroligt stille med. Man kunne hverken se det eller mærke det på ham. Hvorom alting var, ønskede Martin at komme ud af sit dobbeltliv og i behandling for sit misbrug, og den slags ønsker støtter PH Montage altid med største selvfølgelighed. Efter min overbevisning skal man fungere både i og udenfor sit arbejdsliv for at være et helt menneske, og det fortjener alle at være.

Mureren blev montør og fik mere tid til motocross


​Oprindeligt er han mureruddannet, men arbejdstiden i den branche gik ikke op med 29-årige Danny Sandholms altoverskyggende fritidsinteresse som semiprofessionel løbsdeltager i motocross. Derfor begyndte han i stedet hos PH Montage som montør i en turnus på fire dage ugentligt. Nu kan Danny igen konkurrere på fornuftige vilkår uden at stresse hverken sig selv, familien eller sin arbejdsgiver.

​Motocross er en både dyr og tidskrævende sport, der i Danmark er organiseret af Danmarks Motor Union. Sporten går ud på, at man på specialbyggede motorcykler dyster i fart og teknisk kunnen på kuperede baner, der lægger op til store hop. Derfor er sporten heller ikke helt ufarlig, og det har Danny for længst erfaret.

The Silo, opgaven med den højeste placering i PH´s historie


Betonelementerne på The Silo i Københavns Nordhavn er en af PH Montages opgaver med den højeste placering nogensinde. Montagen foregik fra 14. sal og opad, hvilket gav udfordringer med til tider meget kraftig vind fra det nærliggende Øresund.

​PH Montage er kendt for en nøje planlægning og grundigt forarbejde, inden montagearbejdet udføres på stedet. Det gælder naturligvis også arbejdet på The Silo, men denne gang var udfordringen ekstra stor på grund af højden. Elementerne skulle løftes op i 60 meters højde, hvor vi først placerede dækelementer oven på den gamle beton, armerede og støbte, inden vi kunne begynde montagen. Det er temmelig højt oppe, og gør det svært at planlægge på grund af vinden, som udgør en risiko for, at elementerne begynder at dreje rundt på vejen op, forklarer Kurt Mogensen, projektleder hos PH Montage.​

Nyhedsbrev- Juni 2018​


Kontakt PH Montage A/S

Holstebrovej 434A​
7860 Spøttrup

Telefon: 96 53 32 00
E-mail: info@phmontage.dk