Nyheder

Årets julegave til os selv bliver digital timeregistrering


Det har længe været et stort ønske for os at kunne digitalisere den timeregistrering, der er nødvendig for vores drift. Vi har valgt et system, der passer til vores behov, men lige nu arbejder udbyderen på nogle justeringer til bl.a. vores fordel. Derfor bliver det først i begyndelsen af 2020, vi introducerer og implementerer systemet, der med garanti vil gøre mange ting nemmere og bedre for os alle.

Det nye system er som udgangspunkt computerbaseret. Dog kan det downloades som en app til implementering på mobiltelefonenheder, hvilket de fleste sikkert vil foretrække hos os.

De åbenlyse fordele
Systemet interagerer med vores økonomistyringssystem og har op til flere smarte funktioner. Fx er det muligt at kopiere seneste registrering, hvis den næste dags arbejde er identisk. Derudover vil søgning på projektets navn automatisk linke til det konkrete sagsnummer.

Frede Møller Jakobsen har som vores økonomichef store forventninger til systemet. Han kalder det ligefrem en julegave og forklarer:

- Vi ved, at systemet er velafprøvet med p.t. over 15.000 brugere fordelt på 1.500 virksomheder i vores branche. Heriblandt oplyser rigtig mange, at det er brugervenligt og maksimum tager 1 minut at registrere sig i. Når det så er sagt, minimerer vi risikoen for de fejl, der naturligt opstår, når noget skal skrives rent af flere omgange på tværs af regneark.​

Sammen med Annette Hammer fra vores bogholderi, vil Frede internt stå i spidsen for oplæring i systemet. Som vores sikkerheds- og kvalitetskoordinator vil Anja Hosbond Godsk samtidig følge op direkte på byggepladserne, så vi sikrer succesfuld implementering overalt.