Nyheder

Indirekte skummer vi fløden af den succes, Thise Mejeri har


I slutningen af 80’erne var økologi en by i Rusland.

Derfor gav hverken politikere, landmænd, dagligvarebutikker eller konkurrenter meget for de visioner, folkene bag Thise Mejeri havde. Men i dag er Thise Mejeri landets næststørste med en konstant vækstrate, der løbende kalder på bl.a. flere kvadratmeter.

Senest har mejeriet sat gang i en tilbygning, der skal opføres etapevis, og som involverer os.

Med tilbygningen får Thise Mejeri to tusinde kvadratmeter ekstra i grundplan og en loftshøjde på otte meter. Det skal nok give god palleplads ifølge vores Karsten Sørensen.
Sammen med sit sjak har Karsten stået for elementmontagen i den første af opførelsens planlagte to etaper. Deres arbejde gik i gang i uge 42 og sluttede i uge 43. Alt gik helt efter planen, og hele sjakket er for længst rykket videre.

De arbejder nu langt væk fra brølende malkekøer på Sallings jorde. I Københavns Sydhavn skal et nyt boligkompleks med fire hundrede lejligheder nemlig rejses. Det er fast arbejde i så lang en periode, at et andet af vores dygtige sjak må træde til, når montagen hos Thise Mejeri skal fuldendes.